Passionerede medarbejdere - vores styrke
Hos Nomeco er vores største styrke de passionerede og dygtige medarbejdere, der hver dag er med til at gøre en forskel. Vi ved, at et godt arbejdsmiljø er nøglen til både trivsel og succes – og derfor prioriterer vi at skabe rammer, hvor du har mulighed for at vokse, udvikle dig og nå dine karrieremål.
Når du arbejder hos os, bliver du en vigtig del af et større formål: at sikre, at borgere og patienter får de rette lægemidler på det rette tidspunkt. Vi værdsætter arbejdsglæde, ambition og lysten til at udvikle sig – og vi tror på, at gode idéer og initiativ gør os endnu bedre.
Vi forventer engagement og ansvarlighed, og til gengæld arbejder vi målrettet for at være en arbejdsplads, der støtter dig i din faglige og personlige udvikling – til gavn for både dig og Nomeco som helhed.

Hvad siger
medarbejderne

Diversitet
Diversitet er hjertet i vores virksomhedskultur. Vi ser det som en styrke, der beriger både vores virksomhed og samfundet. Hos Nomeco er vi dedikerede til at skabe en inkluderende kultur, hvor forskellige perspektiver og baggrunde fejres. Vi ønsker at fremme en arbejdsplads, hvor alle – uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller baggrund – føler sig velkomne og respekterede. Vi ved, at diversitet styrker innovation, kreativitet og samarbejde, og vi er stolte af at være en arbejdsplads, der engagerer sig i mangfoldighed for at skabe en inspirerende og dynamisk arbejdskultur.
Fordele og fællesskab
Som medarbejder bliver du en del af et inkluderende fællesskab. Vi tilbyder rabatter på en række produkter og spændende fritidsaktiviteter, der bringer kolleger sammen uden for arbejdstiden. Gennem alt fra sociale arrangementer til fælles interesser og sjove aktiviteter, er der rig mulighed for at styrke sammenholdet og have det sjovt.
TeamNomeco – fællesskab med noget for enhver smag
I TeamNomeco finder du et væld af aktiviteter, der samler kolleger om alt fra sport og spil til kultur og hygge. Uanset om du er til løb, cykling, dart, golf eller fiskeri – eller foretrækker bingoaftener, quiz, biografture, øl- og vinsmagning eller en tur i teatret – er der noget for dig.
Nomeco Kunstklub – kreativ inspiration i hverdagen
Som medlem af kunstklubben kan du opleve kunst på arbejdspladsen og tage del i kulturelle arrangementer, der giver nye perspektiver og plads til at udforske din kreative side.
”Jeg er så glad for at være med i kunstklubben. Det åbner døren til en verden af kreativitet og inspiration. Jeg kan nyde udstillingerne i galleriet, har mulighed for deltage i spændende arrangementer, herunder rundvisninger på museer, der udvider min kunstforståelse, som jeg kan med mine kolleger. Vores generalforsamlinger er altid hyggelige og spændende, da jeg får chancen til at tage et af de indkøbte værker med hjem. Dejligt fællesskab, der deler min passion for kunst og kultur!”
- Jeanette, Kundeservicekonsulent