Kickstart din karriere som elev hos Nomeco
Hvert år byder vi nye talenter velkommen med start den 1. september, hvor vi ansætter både handelselever med speciale i logistik og kontorelever med speciale i administration. Nomeco har en lang tradition for at uddanne elever, og mange af dem har heldigvis valgt at fortsætte deres karriere hos os efter endt uddannelse.

Dit uddannelsesforløb
Som elev hos Nomeco bliver du en del af et stærkt og dynamisk arbejdsmiljø i en virksomhed, hvor kvalitet, præcision og udvikling er i fokus. I løbet af den toårige uddannelsesperiode vil du få mulighed for at arbejde i to forskellige afdelinger. Det kunne være afdelinger som; indkøb, kundeservice, økonomi eller logistik.
Du vil også deltage i skoleophold og afslutte din uddannelse med et eksamensprojekt. Bemærk, at hvis du er ansat som IT- eller HR-elev, vil du være i den specifikke afdeling gennem hele uddannelsesperioden.
Som elev hos Nomeco får du et varieret og omfattende uddannelsesforløb, der giver dig et solidt kendskab til administration og logistik i en virksomhed, der spiller en central rolle i medicinalindustrien. Du vil opbygge værdifulde kompetencer og erfaringer, der kan forme din fremtidige karriere.
Hvordan ansøger du?
Hold øje med vores hjemmeside og Jobindex, hvor vi løbende slår elevstillinger op. Du kan også møde os på karrieremesser i København og Køge, hvor vi altid står klar for at fortælle dig mere om dine muligheder hos Nomeco.